“…graver grøfter mellem øst og vest…”

Det er blot 3. dagen af sommerens udgravning på Vordingborg, men hvis det fortsætter i samme kadence de næste 3 uger, vil vi snart se Gåsetårnet vælte og moræneknolden, som Vordingborgs borg ligger på skylle i havet! De to middelalderarkæologer Lars og Henrik og den lille minirendegraver har ualmindeligt travlt med at underminere den engang så stolte borg i forsøget på at kortlægge bygninger og anlæg indenfor ringmuren på borgens østside.

Nord-syd grøft

Do not enter, der undermineres!

Foreløbig er det blevet til lidt murværk, en bygning, hvori et gulv, en nyere tids mur (der er ikke tale om munkesten), mulige tidligt middelalderlige pløjespor, en nedgravning, der både kan være en tildækket brønd og en skelgrøft. Tolkningerne er mange, når man kun får lov at se tidligere tiders anlæg i grøfter med en bredde på 1 meter! Arkæologisk metode er indimellem dybt besynderlig, men nødvendig, især når man arbejder med et fredet fortidsminde, hvor Kulturarvsstyrelsen altid har det sidste ord.

Man kan godt allerede savne lidt middelalderlir over årets udgravning. Jeg tror, at snobberne fra “Rytteriet” (red. radio og tv-program på DR2) ville konstatere: “De var sgu så fattige dernede i middelalderens Vordingborg, end ikke et lille champagneglas har de tabt på gulvet.” Og Dalai Lama ville velsigne stedet for sin åbenlyse, fredelige fortid, da der umiddelbart heller ikke er levnet spor af krigsmateriel. Sandheder med modifikationer – rigdomme har der været masser af og borgen har set utallige krige, hvoraf især krigen mod svenskerne i midten af 1600-tallet gjorde det af med de trætte bygninger. Der skal nok dukke noget op, som ville kunne overraske både snobberne og Dalai Lama.

Grøfter mod øst og vest

Udgravningsgrøfter set fra Gåsetårnets top

Fra Borgens nutidige HQ og Gåsetårnets top holder vi løbende øje med de effektive arkæologer i aktion, et syn, der mest af alt får en til at tænke på et af 1980´ernes helt store Gnags hits “Vilde kaniner”. Det er selvfølgelig den intense grøftegravning, der her tænkes på, men paradoksalt nok handler teksten i sangen om “Den kolde krig” – tiden fra 2. verdenskrig til Sovjetunionens opløsning – som i modsætning til middelalderens (Vordingborgs) enormt positive interesse for landene mod Øst, var udtryk for en voksende mistillid til østlandenes, især Sovjetunionens hensigter. Middelalderens begejstring for landene langs Østersøen kom til udtryk i den ekspansion især Valdemar Sejr er kendt for, i den arkitektur borgen har haft og i de varer, der blev ført hertil. Ting som ikke fandtes i det Danmark vi kender i dag. Og måske popper der glimt af disse op i grøfterne derude. Selv et lille potteskår kan være guld for en arkæolog – glem ikke det.

Resten af historien vil jeg hermed overlade til Lars Sass Jensen, som alle hverdage kl 13.00 fortæller om dagens fund og om meningen med det hele.